Privatlivspolitik
STIAS
Dybendalsvænget 3
Dk-2630 Taastrup
Opdateret: d. 08/11 2020
Privatlivspolitikken er gældende for SmartRapport, herunder SmartRapport app'en og SmartRapport Admin.
Denne privatlivspolitik omhandler følgende punkter:
- Generelt
- Personoplysninger
- Hvilke informationer opbevarer vi og hvor længe
- Hvad vi bruger de opbevarede informationer til
- Beskyttelse af personoplysninger
- Ændringer i behandling af personoplysninger
- Kontaktoplysninger
Generelt
SmartRapport, herunder SmartRapport app'en og SmartRapport Admin, udbydes, udvikles og administreres af virksomheden STIAS.
Du kan herunder læse hvilke oplysninger vi gemmer, hvor længe vi gemmer dem samt hvad vi bruger dem til og hvem der har adgang til dem.
Personoplysninger
SmartRapport beder om oplysninger om de vagter, der bruger SmartRapport iOS Appen. Der er tale om arbejdsmæssig e-mail adresse samt fuldt navn.
Vagter oprettes og redigeres igennem SmartRapport Admin, som er tilgængelige for organisations superbrugere.
Hvilke oplysninger opbevarer vi og hvor længe
Som vagt benytter man SmartRapport app'en. Denne vil spørge om tilladelse til at læse enhedens GPS koordinater. Accepteres dette, accepteres det samtidigt at SmartRapport gemmer dine GPS koordinater når app'en benyttes.
Alle oplysninger gemmes på SmartRapports dertil indrettede servere, som er placeret hos Microsofts Azure datacenter i Holland.
Som udgangspunkt slettes data ikke, når de først er gemt på serveren. Hvis en vagt, eller anden bruger, ikke længere ønsker at figurere i dataen, kan vedkommende efter ønske anonymiseres i dataen, så hans identitet ikke længere er associeret med disse.
Hvad bruger vi den opbevarede information til
Data indsamlet vil blive brugt til drift af SmartRapport.
Personoplysninger videregives aldrig til tredjepart.
STIAS forbeholder sig retten til at benytte alt indsamlet data til f.eks. generering af statistikker.
Beskyttelse af personoplysninger
Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer de personlige oplysninger, du afgiver, i et et Azure datacenter, som lever op til alle gældende EU standarder for krav til beskyttelse af personoplysninger.
Vi kan dog ikke garantere 100 % sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der er en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Vær opmærksom på, at du afgiver dine personlige oplysninger på eget ansvar.
I det omfang, der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der kan henføres til dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 58, stk. 1.
Ændringer i behandlingen af personoplysninger
SmartRapport er et produkt i konstant udvikling. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger.
Gør vi det, retter vi selvfølgeligt datoen for "sidst opdateret" øverst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores hjemmesider og/eller igennem SmartRapport app'en.
Kontaktoplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du kontakte os på tlf: +4570276000, eller via e-mail: support@smartrapport.dk
Ønsker du at sende os post, er adressen:
STIAS
Dybendalsvænget 3
Dk-2630 Taastrup